tirsdag den 24. juli 2012

sommerhus på djursland

Du danske sommer jeg elsker dig....altså når solen skinner og det er 25 grader +. Det har der desværre ikke været meget af i år, men endelig endelig endelig forsvandt de grå, våde skyer og solen kom frem over Danmark.
Lille Gustav, som nu er ½ år, fik sveddråber på næsen og fik, til stor jubel, lov at dyppe tærene i badebassinet.




torsdag den 19. juli 2012

Hjemmelavede fritter og champignonsalat

Jeg elsker pomfritter, der er ærgerligt at der er så pokkers usundt. Hvis man laver sine fritter selv så føltes det akkurat ligeså usundt, men de smager bare så meget bedre end dem man kan køber på frost.
Det er vigtigt at bruge den rigtige slags kartofler, jeg bruger bagekartofler. Jeg har prøvet med almindelige spise-kartofler, men de var ikke så velegnede. Jeg bruger bare den billigste smagsneutrale olie, det synes jeg fungerer fint.
Der beregnes ca en stor bagekartoffel pr. person.

Kartoflerne skæres i pomfrit-stave og lægges i en skål med koldt vand i et par minutter hvorefter de tages op og tørres i et viskestykke. Olien varmes og når den er varm kommes kartoffelstavene i. Lad dem fritere i 5 minutter og tag dem herefter op og lad dem køle af. Når de er afkølede kommes de i olien igen indtil de er gyldne og sprøde. Drys med salt og spis evt med denne aioli til.
Hvis gryden ikke er så stor, kan det være nødvendigt at lave pomfritterne over flere omgange.

Tips: Tjek om olien er varm ved at dyppe enden af en tændstik (den uden svovl) ned i olien. Hvis det syder omkring tændstikken er olien klar til brug.






Champignonsalaten er meget enkelt at lave og efter min mening en rigtig vellykket måde at bruge rå champignoner på.
Skær 250 g champignoner i skiver og bland dem med en dressing af: 
4 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft (evt mere efter smag)
1 presset hvidløg
1 håndfuld bredbladet persille
salt og peber
- And enjoy

Gåtur ved Silkeborg





fredag den 6. juli 2012

Når er kagebage bager....

...bager kager, og kagerne mislykkedes fordi oven ikke bager dem ordentligt, så bliver kagebageren altså noget så træt.

Vi har brugt eftermiddagen på at bage dessertkager til Gustavs hurra-fest i morgen. Det er nogle helt vildt lækre chokoladekager, uden den mindste smule mel. Halvdelen af dejen bages ikke engang, men smøres på som rå chokoladedej. Yum yum yum. Men altså ovnen driller og den del af kagerne som skal bages, bliver ikke ordentlig bagt, og det er altså for vammelt med kagedej med kagedej. Nu er kagerne kommet i ovnen igen, og så håber jeg at lidt ekstra tid i varmen, med sølvpapir på toppen, vil gøre underværker.

Kagen hedder i øvrigt en Gatau Marcel og er en fransk chokoladekage.

Opskriften følger snarest

søndag den 1. juli 2012

Sød sang af Burl Ives

Det er min svigermor der har præsenteret mig for sangen - hun sang den en dag for Gustav og jeg har aldrig hørt den før. Sangen minde om "langt ud i skoven...", men teksten er endnu mere mærkelig. Jeg er vild med melodien.

sommer og hvidvin i gården

... på café Englene, sammen med min dejlige lillesøster. Skønt med en babyfri aften med god mad - unghanebryst med smørkartofler og hvide asparges. Og ikke mindst dejligt selskab og masser af tøsesnak.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...