mandag den 27. august 2012

Pastaruller med spinat og flødeost


I dag har vi prøvet en ny ret til aftensmad. Pastaruller med fyld af spinat og flødeost, gratineret i ovnen og serveret med en god tomatsovs.


Pastarullerne er lavet af kogte lasagneplader. Jeg havde en del problemer med at at pladerne under kogningen klistrede sammen, selvom jeg havde kommet olie i vandet og kom pladerne i det kogende vand en af gangen. Hvis nogen har gode råd til at undgå dette, så del gerne med mig. Jeg kan dog oplyse, at selvom mange af de kogte plader gik i stykker i forsøget på at skille dem fra hinanden, så kunne det ikke hverken ses eller smages, da rullerne først var gratineret.


Jacob (min mand) er fortsat i bagemode efter vores højskoleophold i august og bagte dette lækre flute efter en opskrift i Meyers bagebog.


Som tilbehør til den varme ret fik vi, også i dag, en tomatsalat med feta, avokado, frisk basilikum og balsamico. Tomatsalat bliver næsten serveret dagligt herhjemme og passer virkelig til mange retter.

Opskrift på pastaruller m. spinat 

Ti lasagneplader kogt al dente i rigeligt letsaltet vand
Ca 100 g. flødeost neutral
300 g frisk spinat skåret groft
En knivspids Sambal Oelek (Indonesisk chilipasta - pas på det er meget stærkt)
2 løg snittet
2 fed hvidløg i tern
Revet parmesan
Gratineringsost
Olie til stegning
salt og peber

Løg og hvidløg steges i olie ved svag varme til de er blanke. Kom spinat og Sambal Oelek i og smag til med salt og peber. 
Kom lidt flødeost og spinat på hver lasagneplade og rul dem sammen. Placer rullerne med lukningen nedad i et indfastfad. Kom revet parmesan og gratineringsost på rullerne og gratiner øverst i ovnen ved 200 grader i 10.15 minutter.

Server sammen med en god tomatsovs.

Eksempel på en god og simpel tomatsovs

En dåse hakkede tomater
3-4 tomater
Olie til stegning
1 løg
2 fed hvidløg (små)
½-1 knivspids Sambal Oelek
oregano (og/eller andre grønne krydderier som fx timian og basilikum)
Salt og peber

Løg og hvidløg svitses blanke i olien. Tilsæt Sambal Oelek, tomater x 2 og oregano og lad sovsen simre minimum 15 minutter. Smag til med salt og peber

torsdag den 23. august 2012

Svampetur

I dag har jeg været på svampetur i Klosterheden sammen med min far og lillesøster. Vejret var sådan nogenlunde, da vi tog afsted, solen skinnede, dog med et par faretruende mørke skyer lidt borte. Vi kørte over i skoven og gik fra parkeringspladsen hen til det aller hemmeligste svampested. En svampejæger røber aldrig sit svampested - det er regel nummer ét i svampeplukker-håndbogen (eller det burde det måske være). Jeg havde lånt den helt rigtige svampepåklædning af min mor og far: outdoor støvler, en fleecejakke og en kasket. Kasketten er som værn mod de edderkopper, som ellers let kommer i håret, når man går krumbøjet inde i vildnisset med næsen helt nede i skovbunden i sin søgen efter svampe.

Svampehøsten gik rigtig godt og vi kom hjem med en pæn portion kantareller. Derudover så var det også en fantastisk smuk dag i skoven.


Svampekrattet

En kæmpe tidsel med flotte blomster



Svampeplukker-udstyret




De gemmer sig godt under græs og blade



                                      

                                      

                                      

Er fyldt svampekurv
                                       

Lækre modne brombær
    

Lyngbeklædt troldehøj

                                 





lørdag den 18. august 2012

De bedste fødselsdagsgaver

D. 9 august blev jeg 29 år. Pyha, kun ét år tilbage inden jeg rammer de 30. Heldigvis har jeg en virkelig skøn familie, der gjorde min dag skøn og ungdommelig - ikke mindst med disse fabelagtige fødselsdagsgaver.

Lp med "She and Him" Indie Contry med Zooey Dechanel. Lyt her
 Parfume fra Marc Jacobs
 Vendebakke fra Architectmade designet af Finn Juhl. Bakken fås i flere farver og kan bla. købes her.
   

Sangbogen 4



















Derudover fik jeg også en lækker stribet strikkjole fra Mads Nørregaard, en mascara, en toilettaske og en bluse.



onsdag den 1. august 2012

Sommerferie

Det har været skønt at holde ferie, og det er slet ikke slut endnu. I næste uge skal vi på højskole, hvilket jeg glæder mig meget til. Vi skal have Gustav med, og det er første gang, at der er børn med på augustkursus, så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå.
Uanset hvor meget vi kommer til at følge fagene og hvor meget vi kan være med til alt det festlige, så blive det über fantastisk med 6 serverede måltider om dagen, hvor man ikke selv skal rører en finger - selvfølgelig lige ud over at rejse sig, gå til buffeten og fylde på tallerkenen. Glæder mig til en uge i godt selskab sammen med min lille skønne familie.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...