onsdag den 31. oktober 2012

Julesnaps

Så er årets julesnaps lavet.




Den skal stå og samle smag i ca 1 måned. Derefter kan den bruges som snaps til alle de skønne julefrokoster, eller som basis for en virkelig god hjemmelavet gløgg.

Opskrift til 70 cl snaps:

1½ øko appelson med skrald
½ øko citron med skrald
3 kanelstænger
30 nelliker
15 kardemomme kapsler
5 stjerneanis
2 spsk rørsukker
70 cl Brøndum eller anden klar snaps

Kom det hele i en lufttæt beholder og lad der trække i en måneds tid.


lørdag den 27. oktober 2012

Gustav blev så træt

...at han faldt i søvn. Han har faktisk være meget træt de sidste dage og sovet mere end ellers. Vi tror det skyldes den lille bitte tand, som er på vej op. Hans aller første tand. Jeg må nok snart erkende, at Gustav ikke længere er en lille bitte baby. Det er også okay, for i stedet er han nemlig er totalt sej og sjov lille dreng.



tirsdag den 23. oktober 2012

God-morgenmad: Hjemmelavet bagel med æg.





Har for første gang forsøgt mig med at lave bagels. De har ikke fået den perfekt runde form og tykkelse (en mindre målefejl da jeg skulle rulle dejen ud), med de smager absolut lige præcis som de skal. De har fået den der helt perfekt sejhed som er kendetegnende ved bagels, og som opnås ved at dejen koges inden den bages.

Får et nostalgisk tilbageblik til da vi boede i Cairo.
Lige rundt om hjørnet fra vores lejlighed lå den skønneste lille bagelshop. Ejere Ahmed var utrolig imødekommende og bagelshoppen blev vores lokale take away stamsted. Jeg fik altid den med tun og syltet peberfrugt. Ahhh Cairo. Håber snart vi ses igen.

fredag den 19. oktober 2012

Nordisk sweater endelig færdig




...og jeg er så glad og tilfreds. Den er blevet præcist som jeg havde forestillet mig - selvfølgelig med lidt fejl, men det er jo også første gang jeg strikker mønster. Jeg vil næsten sige, at jeg er stolt over mit eget arbejde. På de næste billeder ses sweateren i brug. Gustav stillede op som model. Det var dog temmelig vanskeligt, at få ham til at stå stille.






Opskriften er fra Hjertegarn.



tirsdag den 16. oktober 2012

Så kravler Gustav

...og freden er forbi. Nu har vi længe forsøgt at få ham op på alle fire og når han så endelig kommer derop og rundt, ja så husker vi tilbage på hvor let det var, da vi bare kunne sætte ham på gulvet og han blev der - på det samme sted.

Ej det er jo helt fantastisk. Han er sej, og jeg er stolt.

 

lørdag den 13. oktober 2012

Hvad skal vi spise?

Det er titlen på min nye kogebog og jeg tror den er rigtig god. Jeg glæder mig til at prøve nogle af retterne i næste uge.



Næste uges madplan se (so fare) således ud:

Mandag: Huevos rancheros (mexicansk krydrede bønner med æg)
Tirsdag: Tomatsuppe med timian
Onsdag: Svamoerisotto
Torsdag: Parmasangratinerede auberginer
Fredag: Pizza margherita

Chokolademuffins

En hel pakke smør








De smagte mega godt!

Opskriften er fra Mette Blomsterbergs kagebog: Forelsket i det søde liv.

fredag den 12. oktober 2012

Indisk inspireret hvidkålsgryde med linser og gulerødder



Hvidkål er så billig, at det burde være forbudt ikke at spise det, men jeg synes det kan være svært at finde på hvordan det skal tilberedes. I går lavede jeg indisk inspireret hvidkålsgryde med røde linser og gulerødder. Det var utrolig nemt at lave og det smagte faktisk rigtig godt.

Opskrift til 4 pers.

500 g hvidkål
2 stort gulerødder
4 dl røde linser
1-2 fed hvidløg
1 løg
1 spsk. karry eller garam masala (jeg brugte en blanding)
15 fennikelfrø
1 tsk. cayennepeber
oliesalt
1 liter grøntsagsbouillon

Snit hvidkål, skær gulerødder i skiver, skær løg i tynde både og svits i olie i 5 min. Tilsæt krydderier, linser, presset hvidløg og grøntsagsbouillon og lad retten simre under låg i 30 min. Smag til med salt.

Server med fint snittet rødløg og masser af frisk koriander eller persille på toppen.

onsdag den 10. oktober 2012

På camping i stuen

... så vi ikke vågner hver gang Gustav siger en lyd og så Gustav måske selv falder i søvn igen når han vågner. Forsøg hermed igangsat og jeg ligger på en hård topmadras på stuegulvet. Kan pt ikke helt huske hvorfor det her syntes som en god idé.


lørdag den 6. oktober 2012

Nyt sengetøj til Gustav



Endelig kom der gang i symaskinen igen og jeg fik syet det længeventede dynebetræk til Gustavs juniordyne. Stoffet er købt i Stof og Stuff i Badestuegade i Århus. Det er en skøn stofforretning med rigtig mange flotte stofprint til børn. Jeg kunne købe mig fattig derinde. For at minimere udgifterne lidt har jeg til dette betræk kun købt 25 cm af det dyre stof med print. Den ensfarvede er lagenlærred. Jeg er selv blevet godt tilfreds og synes at det fungerer fint med den fine stribe.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...