Randers Regnskov

Lørdag var vi på familieudflugt til Randers regnskov, sammen med Jacobs forældre.
Lige pludselig forstår jeg det. Altså der der med, hvor utrolig fedt det er at være et sted i hundrede år, fordi ens barn synes det er helt fantastisk. Gustav var begejstret, så det var vi også. Det var så bekræftende at se ham gøre store øjne, pege og sige dyrelyde det bedste han har lært.

Der er virkelig nogle ting jeg først har forstået, sådan for alvor, efter jeg selv har fået et barn. At glædes, så det næsten flyder oven ud, over at kigge på den samme stillestående hane i 10 minutter, er en af dem. Gustav syntes den var det fedeste og det syntes jeg selvfølgelig også. Helt ude at lyve, bare fyldt med lykke og stolthed. Min dreng kan sige som en hane. KYKKELIKYYYYY - og en hund VOV og en kat MAUIIII og en KO MUIIIII

en hverdagsmorgen

Bare fordi han er så sød. Billedet hvor Gustav er i bæresele, er fra tirsdag morgen så vej i vuggestue. Jeg afleverer Gustav på vej til studiet og er nød til at have min cykel med. Vi har en cykelstol, den ligger bare hos Jacobs forældre, hvor den ikke hjælper mig så meget. Så Gustav i bæresele, taske på ryggen og trækkende med cykel - ja vi er noget af et syn om morgenen. Læg mærke til den fine hjemmestrikkede djævlehue, den passer på en prik.