Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familie. Vis alle opslag

søndag den 3. november 2013

Skøn ferie i Istanbul

Sikke en dejlig ferie. Istanbul er er rigtig fin by - en blanding af mellemøstlig stemning og europæisk orden. Og til vores overraskelse med et pift af østeuropæisk især i madkulturen. 
Vi havde en hel uge dernede, hvilket var meget tilpas, ihvertfald når man rejser med et barn. Vi nåede de største seværdigheder bl.a. Den blå Moske, Aya Sophia, sejltur på Bosphorus, Grand bazar og spice marked. Derudover spiste vi fiskesandwich, mezze, gik tur til Taksim og op og ned at gågaden Istiklal, hvor man bl.a. kan opleve et væld at musikbutikker, juiceshops og se Galata tower. Ja og ikke at forglemme de helt usandsynligt mange Döner-kebab madsteder (kan slet ikke klare lugtet af dem). 
Vores oplevelse at det tyrkiske folk var meget positiv. og at rejse med at barn er overhovedet ikke et problem - nærmere en fordel. Vi fik altid en plads i bussen og kom foran i køen til seværdighederne. Gustavs kinder er stadig røde og håret fedtet efter de mange mennesker der har været henne og nive og kysse de runde kinder og klappe ham på det lyse hår.  
























tirsdag den 11. juni 2013

SOMMERFERIE

Hurraaaaa jeg er blevet færdig med begge mine eksamensopgaver og de er nu afleverede og ude af mine hænder, hvilket betyder, dadadadaaaaaaammmmm, at jeg har fået sommerferie. Det er så dejligt og jeg er helt oven på. Lidt træt efter kampskrivning af den sidste opgave, som jeg egentligt havde besluttet at skyde til re-eksamen i august, men som jeg alligevel kæmpede mig i gennem og fik afleveret. Er faktisk lidt stolt over at jeg fik afleveret. Det er ikke et mesterværk, men den skal nok bestå.....håber jeg.

Nu er der blevet tid til hygge med familien og jeg har savnet dem. Gustav har korte dage i vuggestuen og om eftermiddagen skal vi bare hygge os. I går cyklede vi en tur da jag havde hentet ham og i går aftes spiste vi aftensmad i botaniskhave. Ahhhhhh sommer din lækre...






fredag den 3. maj 2013

1. maj

Igen i år var vi til 1. maj på Tangkrogen i Århus. En dejlig dag - dog med lidt for mange fløjtende mennesker. Jeg må indrømme at jeg synes det er lidt fjollet, ja faktisk meget fjollet at fløjte så højt, meget og larmende, at ingen har en chance for at høre hvad Fru statsminister havde på hjertet. Ikke at det eftersigende var noget særligt hun havde at bidrage med, men altså princippet i at overdøve en taler så helt og aldeles, synes jeg er lidt ....åh altså. Men det til trods havde vi en dejlig 1. maj. Gustav charmede alle de autonome og fik til sin store glæde en rød enhedsliste-ballon.



søndag den 17. marts 2013

Randers Regnskov

Lørdag var vi på familieudflugt til Randers regnskov, sammen med Jacobs forældre.
Lige pludselig forstår jeg det. Altså der der med, hvor utrolig fedt det er at være et sted i hundrede år, fordi ens barn synes det er helt fantastisk. Gustav var begejstret, så det var vi også. Det var så bekræftende at se ham gøre store øjne, pege og sige dyrelyde det bedste han har lært.

Der er virkelig nogle ting jeg først har forstået, sådan for alvor, efter jeg selv har fået et barn. At glædes, så det næsten flyder oven ud, over at kigge på den samme stillestående hane i 10 minutter, er en af dem. Gustav syntes den var det fedeste og det syntes jeg selvfølgelig også. Helt ude at lyve, bare fyldt med lykke og stolthed. Min dreng kan sige som en hane. KYKKELIKYYYYY - og en hund VOV og en kat MAUIIII og en KO MUIIIII









tirsdag den 22. januar 2013

Gustav 1 år













 Søndag d. 20/1 blev Gustav 1 år. Det er ikke til at forstå hvor det sidste år er blevet af. Jeg synes jo ikke det er særlig længe siden vi kom hjem fra hospitalet med vores lille bitte baby. Nu er han ikke nogen baby længere, og det kan være vi snart skal stoppe med at kalde ham baby og indse at han faktisk er blevet stor. 1 år - det er sgu da stort. Den aller første fødselsdag. Gustav fatter selvfølgelig ikke så meget af alt det der fødselsdagshalløj, men det gør vi, og det er stort og skal fejres, at vi har været forældre i 1 år.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...