Viser opslag med etiketten Vinter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinter. Vis alle opslag

tirsdag den 12. februar 2013

Tilbage til den virkelige verden - here I come

Det var så den barsel. Nu venter den virkelige verden med studerbøger, forelæsninger, daginstitution og hverdag.
Jeg har virkelig nydt at være på barsel. Jeg er så god til det. Ingenting man skal nå - hvilket har den effekt, at man heller ikke når noget som helst - og det er okay.
Jeg kan overhovedet ikke begribe hvor det sidste år er blevet af. Dagene flyder sammen som en masse hvor det er umuligt at skelne det ene øjeblik fra det andet og bliver kun afbrudt af forskellige mærkedage, så der i det mindste er et eller andet at navigere i forhold til. Tid er noget mærkeligt noget.
Tiden går alt for hurtigt og jeg har slet ikke nået at nyde Gustav nok. Nu er han allerede ved at blive stor og jeg elsker alle de nye ting han kan, men jeg når ikke at nyde alle de små udviklingstrin inden det næste nærmest er forbi - og videre.

Når alt dét er sagt, så er det sgu også meget fedt at komme ud i den virkelige verden, med rigtige voksne mennesker, som snakker om rigtige voksenting.

Jeg er nu i gang med andet semester på kandidaten i pædagogisk sociologi og det tegner godt. Jeg kan mærke, at jeg skal studere på en anden måde end jeg har været vant til, men tror nok det skal blive godt.
Og hjernen den virker vist stadig udmærket, og her ikke taget alt for alvorlig skade af amning og babysnak. Den skal bare lige genstartes.

Det var det...
...nu kommer der lige lidt billeder fra en skøn dag i sneen sammen med Gustav. Han var meget skeptisk, men syntes det var ok sjovt til sidst.








...og så blev det vist bare lidt for vådt og koldt.


søndag den 9. december 2012

Den gamle by og gåtur i sneen






Vi har nydt det smukke vintervejr i den gamle by og hos mine forældre. Desværre blev det ikke til særlig mange billeder da kameraet løb tør for strøm. Argh damm it.

Men hyggeligt det har det været. Den Gamle By besøgte vi onsdag eftermiddag og vi havde det næsten for os selv. Vejret var helt klart og det var frysende kold, så det var skønt at komme op til min lillesøster og spise dejlig grøntsags-lasagne. 

Weekenden har vi tilbragt hos mine forældre lidt uden for Struer. Vi hentede juletræ, spiste æbleskiver, drak gløgg, spiste virkelig god frokost -og virkelig god aftensmad, fik adventsgaver og snakkede og hyggede. Glæder mig til at komme hjem til juleaften.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...