torsdag den 20. december 2012

11 måneder







Det er ikke til at forstå hvor tiden er blevet af. Tænk at det allerede er 11 måneder siden at lille Gustav blev født. Om en måned er det 1 år. 1 år. 1 år. Det er stort. Og lille store Gustav bliver bare sødere og frækkere for hver dag der går.

onsdag den 19. december 2012

Konfekt





Der er så mange skønne ting forbundet med jul og en af de rigtig gode er helt klart konfekt. Det er nu man (næsten) uden dårlig samvittighed kan slå sig løs med marcipan, nougat og chokolade og spise det hver dag uden at noget dømmer en for det. I år er det blevet til pebermyntepastiller med mørk chokolade, som i min familie er en klassiker, og marcipankugler med krokant, som er en ny opskrift, der helt sikkert er kommet for at blive.

Jeg skal lave mere konfekt når vi kommer hjem til mine forældre på juleferie. Dadler med marcipan og chokolade, havregryns kugler, alle afskygninger af marcipan og nougat i skøn forening, noget med nødder noget med mandler. Og så har jeg fundet en skøn opskrift på lakridskarameller, som helt sikkert skal afprøves.

tirsdag den 18. december 2012

Lidt julegaveønsker

Ferm Living
Liebe
Lucie Kaas
Helbak
Kähler



Bare lige et lille udpluk af årets ønskeseddel. Det står mange flere ting - tro mig. For man må nemlig ønske sig alt.

onsdag den 12. december 2012

Islandsk sweater opdate vol. 1: Evighedscirkel




Så fik jeg endelig strikket lidt videre på den islandske sweater til mig selv. MEN ARGH jeg er kommet til at sno garnet eller pindene eller begge dele, da jeg startede, så det jeg strikker er ikke en sweater, men en evighedscirkel. Pille pille pille op og så starte forfra igen. Jeg havde heldigvis kun strikket 3 cm rib da jeg opdagede fejlen. Den fejl laver jeg aldrig forhåbentlig aldrig igen.

søndag den 9. december 2012

Den gamle by og gåtur i sneen






Vi har nydt det smukke vintervejr i den gamle by og hos mine forældre. Desværre blev det ikke til særlig mange billeder da kameraet løb tør for strøm. Argh damm it.

Men hyggeligt det har det været. Den Gamle By besøgte vi onsdag eftermiddag og vi havde det næsten for os selv. Vejret var helt klart og det var frysende kold, så det var skønt at komme op til min lillesøster og spise dejlig grøntsags-lasagne. 

Weekenden har vi tilbragt hos mine forældre lidt uden for Struer. Vi hentede juletræ, spiste æbleskiver, drak gløgg, spiste virkelig god frokost -og virkelig god aftensmad, fik adventsgaver og snakkede og hyggede. Glæder mig til at komme hjem til juleaften.



mandag den 3. december 2012

Islandsk sweater - Nyt strikkeprojekt


/

Efter at have strikket denne nordiske sweater til Gustav, blev jeg helt grebet af at strikke mønster. Denne gang strikker jeg til mig selv. Mønstret er vist baseret på en Sarah Lund trøje, og opskriften er fundet i stof 2000. Trøjen bliver brun i bunden med karrygult mønster. Med 200 masker på rundpinden ved jeg, hvad jeg skal lave det næste lange stykke tid. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...