I dag har jeg været på svampetur i Klosterheden sammen med min far og lillesøster. Vejret var sådan nogenlunde, da vi tog afsted, solen skinnede, dog med et par faretruende mørke skyer lidt borte. Vi kørte over i skoven og gik fra parkeringspladsen hen til det aller hemmeligste svampested. En svampejæger røber aldrig sit svampested - det er regel nummer ét i svampeplukker-håndbogen (eller det burde det måske være). Jeg havde lånt den helt rigtige svampepåklædning af min mor og far: outdoor støvler, en fleecejakke og en kasket. Kasketten er som værn mod de edderkopper, som ellers let kommer i håret, når man går krumbøjet inde i vildnisset med næsen helt nede i skovbunden i sin søgen efter svampe.
Svampehøsten gik rigtig godt og vi kom hjem med en pæn portion kantareller. Derudover så var det også en fantastisk smuk dag i skoven.
|
Svampekrattet |
|
En kæmpe tidsel med flotte blomster |
|
Svampeplukker-udstyret |
|
De gemmer sig godt under græs og blade |
|
Er fyldt svampekurv |
|
Lækre modne brombær |
|
Lyngbeklædt troldehøj |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar