søndag den 17. marts 2013

Randers Regnskov

Lørdag var vi på familieudflugt til Randers regnskov, sammen med Jacobs forældre.
Lige pludselig forstår jeg det. Altså der der med, hvor utrolig fedt det er at være et sted i hundrede år, fordi ens barn synes det er helt fantastisk. Gustav var begejstret, så det var vi også. Det var så bekræftende at se ham gøre store øjne, pege og sige dyrelyde det bedste han har lært.

Der er virkelig nogle ting jeg først har forstået, sådan for alvor, efter jeg selv har fået et barn. At glædes, så det næsten flyder oven ud, over at kigge på den samme stillestående hane i 10 minutter, er en af dem. Gustav syntes den var det fedeste og det syntes jeg selvfølgelig også. Helt ude at lyve, bare fyldt med lykke og stolthed. Min dreng kan sige som en hane. KYKKELIKYYYYY - og en hund VOV og en kat MAUIIII og en KO MUIIIII









torsdag den 7. marts 2013

en hverdagsmorgen

Bare fordi han er så sød. Billedet hvor Gustav er i bæresele, er fra tirsdag morgen så vej i vuggestue. Jeg afleverer Gustav på vej til studiet og er nød til at have min cykel med. Vi har en cykelstol, den ligger bare hos Jacobs forældre, hvor den ikke hjælper mig så meget. Så Gustav i bæresele, taske på ryggen og trækkende med cykel - ja vi er noget af et syn om morgenen. Læg mærke til den fine hjemmestrikkede djævlehue, den passer på en prik.




torsdag den 28. februar 2013

Ufærdige strikkeprojekter - den virkelige verden er sgu da lidt travl

Ja projekter er der nok af, det er mere tiden det kniber med. Det er virkelig spænde at være kommet igang med studiet igen, men hold da op - det tager jo al min fritid. Al den tid som jeg skal bruge på at ordne, strikke og sy, ja alle de ting jeg ikke nåede da jeg var på barsel og havde al tid i verden, det har jeg sørme heller ikke tid til nu. 
Nu lyder det som om jeg beklager mig, men det er skam ikke meningen. Jeg er virkelig glad for studiet, Gustav er glad for vuggestuen og Jacob er glad for sit nye arbejde. Nogle gange ville jeg bare ønske at man kunne nå det hele. Hvornår er det i andre når alt det i når?

Tilbage til strikkeprojekterne. Jeg har pt. gang i fem strikkeprojekter (udover dem på billederne så er jeg også i gang med en nordisk sweater til mig selv - den bliver nok færdig til næste vinter). Nej hov - jeg blev jo færdig med den ene djævlehue i går. Er blevet rigtig tilfreds. Synes tit det kan være svært at få djævlehuerne rigtig pæne, men fandt en god opskrift hos min mor (opskriften er fra Fandango), som ikke kun strikker zig-zag, men tager ind for oven. smart. De sorte og hvide striber skal blive til endnu en djævlehue. Derudover er jeg næsten færdig med et vuggestuetæppe til Gustav og en trøje i bi-mønster, som han nok først kan passe til efteråret, så ingen stress der. Jeg mangler jo i virkeligheden også kun at sy sammen under ærmerne og hæfte enderne. 
Det næste jeg gerne vil i gang med er den fine babuska-pude fra min nye strikkebog. Garnet er købt og ligger bare og venter, men jeg har lovet ikke at gå i gang med noget nyt før jeg har færdiggjort de igangværende strikketøjer. Jacob synes mit garn formerer sig og breder sig ud over hele lejligheden hvis jeg har gang i for meget på samme tid. - På en måde har han nok ret.










tirsdag den 12. februar 2013

Tilbage til den virkelige verden - here I come

Det var så den barsel. Nu venter den virkelige verden med studerbøger, forelæsninger, daginstitution og hverdag.
Jeg har virkelig nydt at være på barsel. Jeg er så god til det. Ingenting man skal nå - hvilket har den effekt, at man heller ikke når noget som helst - og det er okay.
Jeg kan overhovedet ikke begribe hvor det sidste år er blevet af. Dagene flyder sammen som en masse hvor det er umuligt at skelne det ene øjeblik fra det andet og bliver kun afbrudt af forskellige mærkedage, så der i det mindste er et eller andet at navigere i forhold til. Tid er noget mærkeligt noget.
Tiden går alt for hurtigt og jeg har slet ikke nået at nyde Gustav nok. Nu er han allerede ved at blive stor og jeg elsker alle de nye ting han kan, men jeg når ikke at nyde alle de små udviklingstrin inden det næste nærmest er forbi - og videre.

Når alt dét er sagt, så er det sgu også meget fedt at komme ud i den virkelige verden, med rigtige voksne mennesker, som snakker om rigtige voksenting.

Jeg er nu i gang med andet semester på kandidaten i pædagogisk sociologi og det tegner godt. Jeg kan mærke, at jeg skal studere på en anden måde end jeg har været vant til, men tror nok det skal blive godt.
Og hjernen den virker vist stadig udmærket, og her ikke taget alt for alvorlig skade af amning og babysnak. Den skal bare lige genstartes.

Det var det...
...nu kommer der lige lidt billeder fra en skøn dag i sneen sammen med Gustav. Han var meget skeptisk, men syntes det var ok sjovt til sidst.








...og så blev det vist bare lidt for vådt og koldt.


tirsdag den 22. januar 2013

Gustav 1 år













 Søndag d. 20/1 blev Gustav 1 år. Det er ikke til at forstå hvor det sidste år er blevet af. Jeg synes jo ikke det er særlig længe siden vi kom hjem fra hospitalet med vores lille bitte baby. Nu er han ikke nogen baby længere, og det kan være vi snart skal stoppe med at kalde ham baby og indse at han faktisk er blevet stor. 1 år - det er sgu da stort. Den aller første fødselsdag. Gustav fatter selvfølgelig ikke så meget af alt det der fødselsdagshalløj, men det gør vi, og det er stort og skal fejres, at vi har været forældre i 1 år.

onsdag den 16. januar 2013

Vuggestuestart

Gustav på vej i vuggestue. Det er lidt hårdt for ham at starte, så jeg venter troligt i personalestuen klar til at komme til undsætning hvis det går helt galt. Når jeg nu alligevel bare sidder og venter og håber at Gustav ikke græder, så kan jeg ligeså godt komme videre med et strikkeprojekt, som har været længe undervejs. Indtil nu har jeg strikket to ærmer i vuggestuens personalerum. Selvom det er godt at få strikket en masse, så håber jeg nu allermest at Gustav snart bliver glad for at gå i vuggestue.




søndag den 13. januar 2013

Et musikalsk geni?

Musikalsk geni eller ej, så er det højt - og det tæller vel også for noget.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...