torsdag den 19. juli 2012

Hjemmelavede fritter og champignonsalat

Jeg elsker pomfritter, der er ærgerligt at der er så pokkers usundt. Hvis man laver sine fritter selv så føltes det akkurat ligeså usundt, men de smager bare så meget bedre end dem man kan køber på frost.
Det er vigtigt at bruge den rigtige slags kartofler, jeg bruger bagekartofler. Jeg har prøvet med almindelige spise-kartofler, men de var ikke så velegnede. Jeg bruger bare den billigste smagsneutrale olie, det synes jeg fungerer fint.
Der beregnes ca en stor bagekartoffel pr. person.

Kartoflerne skæres i pomfrit-stave og lægges i en skål med koldt vand i et par minutter hvorefter de tages op og tørres i et viskestykke. Olien varmes og når den er varm kommes kartoffelstavene i. Lad dem fritere i 5 minutter og tag dem herefter op og lad dem køle af. Når de er afkølede kommes de i olien igen indtil de er gyldne og sprøde. Drys med salt og spis evt med denne aioli til.
Hvis gryden ikke er så stor, kan det være nødvendigt at lave pomfritterne over flere omgange.

Tips: Tjek om olien er varm ved at dyppe enden af en tændstik (den uden svovl) ned i olien. Hvis det syder omkring tændstikken er olien klar til brug.






Champignonsalaten er meget enkelt at lave og efter min mening en rigtig vellykket måde at bruge rå champignoner på.
Skær 250 g champignoner i skiver og bland dem med en dressing af: 
4 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft (evt mere efter smag)
1 presset hvidløg
1 håndfuld bredbladet persille
salt og peber
- And enjoy

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...